Tag på en dramatisk tur gennem 1600-tallets Næstved, og hør om et ganske særligt menneskes skæbne. Turen tager ca. 20 min. 

”Lever du, Birgitte?” er en dramatisering over Birgitte Prammand, der boede i Næstved i 1600-tallet. Hun var en rapkæftet dame, og blev af flere omgange anklaget for trolddomskunster. Desværre tog rygterne til, og i 1629 blev der ført retssag mod hende på Næstveds Rådhus. Alle retsdokumenter eksisterer stadig, og derfor er Birgittes sag meget veldokumenteret. Hun blev dømt til døden, og i 1630 blev hun kastet i flammernes ild på Galgebakken i Næstved. 


Lever du, Birgitte?

Hør lydvandringen

Du kan afspille vandringen

på dette link

Rute

Ruten foregår i Næstved, med start ved Fortællehånden ved den fritlagte Suså. Turen tager ca. 20 min. Fortællingen slutter ved Sct. Mortens Kirke.


Stil dig foran Fortællehånden. Tryk på linket og start filmen. Peg telefonen i den retning, som filmen også viser. 

Turen er en audiowalk, hvilket betyder, man ser en film på sin smart device, mens man går ruten, samme vej, som filmen på skærmen viser. Man skal have et head set på.


Man følger således billedet på sin skærm, som er man den, der filmer. Undervejs er der stop, hvor man står stille, men det vises på filmen.  

Om lydvandringen

”Lever du, Birgitte?” er skabt af Radiodrama.dk.

Manuskript af Morten Aagaard.